Velkommen til Hundetræneren.dk

Hvis hunden kunne vælge…

EnetimerHoldtræning

Din hund og dig i centrum

Hunde er ligesom deres ejere meget forskellige i både behov, modenhed, adfærd og generelt i alle de forhold der tilhører levende væsener.

Vi hos Hundetræneren.dk tror ikke at alle skal trænes på samme måde, hvorfor vi gør rigtig meget ud af at se hund og fører som en enhed. Da det ofte ikke er hunden der fejler, men oftest føreren – gør vi meget ud af at træne føreren lige så meget som hunden!

hundetræneren.dk

Hundetræneren.dk og Bent Hadler har mere end 40 års erfaring med hunde og træning, og blandt egne hunde tælles racer som; Schæferhund, Ruhåret Hønsehund, Cockerspaniels til både udstilling samt jagt, Boxer, FT Springer Spaniel og Labrador både i standard som Formel 1.

Bent Hadler har derudover i både specialklubber som i jagtforeninger trænet en lang række andre hunderacer, så erfaringsgrundlaget er stort.

Vores hold

Kært barn har mange navne. Nogle foretrækker at tale om prægning, andre om tilvænning, nogle om hvalpemotivation og sidst men ikke mindst tales der om træning.

Uanset hvad man kalder det, så er det et faktum at hvalpen har behov for lynhurtigt efter at den er kommet i de nye hjem at få sat rammerne for hele dens hundeliv med familien.

Det er derfor vigtigt at vi starter så tidligt som muligt for at sikre at det hvalpen tillærer sig er det rigtige og ikke unoderne, der så er vanskelige at træne ud senere igen.

Husk devisen om at hvad den må i dag må den resten af livet, og omvendt hvad den ikke må i dag må den ikke resten af livet.

Det er klart at en lille ny hvalp ikke har udviklet alt vi skal bruge til træning og udvikling af de senere brugsegenskaber, men den har netop det vi søger for at kunne komme i gang.

Vi arbejder med at ”lege” det meste ind og at træne god kontakt imellem fører og hund, og at sætte de første øvelser op så hvalpen lærer det mest basale.

Alt foregår på hvalpens præmisser i et kontrolleret forløb der danner basis for den senere lydighedstræning, jagthundetræning eller hvilken træning der passer til det hunden skal anvendes til.

Vores trin-opdelte træninger i lydighed er tilrettelagt så vi kommer omkring det meste.

Uanset hvilket liv din hund skal leve, om det er som familiehyggehund, vagthund, jagthund eller sporhund – er det fælles for alle at hunden skal lyde de mest basale kommandoer – og dette til fulde – HVER GANG!

Det kan være utroligt belastende ikke at kunne gå en tur med hunden i snor, uden at den nærmest river en arm af – og hvis vi gerne vil have børnene til at lufte, er det vigtigt at hunden går pænt.

Ligeledes træner vi indkald, så vi er sikre på at kunne kalde hunden til os hvis der opstår en situation der kræver dette. Om du vil anvende fløjte, eller blot kalde på navn, så findes der teknik for hvordan dette skal trænes for bedste resultat.

En generel træning i kontakt og ro, giver både fører og hund fred når der ikke lige er behov for at være aktiv, og hundene elsker faktisk at kende disse rammer så de kan please dig som fører.

Den udvidede lydighedstræning er for jagthunden, der udover almindelig lydighed også har behov for at kunne samarbejde med fører omkring dirigeringer, stop og lignende. Frit søg og andre apporterings relaterede emner trænes på det udvidede hold.

Uanset om din hund er en ren familiehund og ikke skal anvendes til hverken jagt eller anden brugshundeaktivitet er det vigtigt at de gængse spilleregler er trænet.

At kunne gå pænt i snor, komme når der kaldes hjemkald, sidde stille samt eventuelt at kunne lægge sig på kommando er alle ting der skal trænes sammen med kontakt og kommunikation. Disse ting er ikke kun bekvemmelighed men i høj grad også sikkerhed – sikkerhed for at din hund ikke render ud på vejen og køres ned, at den ikke bare stikker af ved første mulighed mm

Afhængig af race og formål vil vi kunne tilbyde din hund specielle øvelser der give masser af glæde i hverdagen for både hund og fører.

En glad hund er en lydig hund!

Rigtig mange danske jagthunde er velfungerende og nyder stor respekt for deres og førerens evner , men et stigende antal bliver løbende lagt for had af jægere – mest af dem der ikke selv har jagthund med på jagten.

Vi tror ikke at der er nogen der går på jagt med deres hund, og bevidst ønsker at ødelægge en jagtdag for andre, ligesom vi ikke tror på at hundene blot fordi de er født af jagtlinjer automatisk bliver gode jagthunde.

En datter af en luftkaptajn bliver vel ej heller automatisk en god pilot.

Men, vi er sikre på at rigtig mange konflikter og ulykker ville kunne undgås hvis alle blot vil lade deres hund komme på skolebænken og lære faget korrekt.

Vi arbejder med kommunikation, kontakt, konsekvens og kærlighed – og skaber derfor med træningen rammen for at varigt og godt forhold.

Vi tror at mange ting er det samme for flere racer, men vi er også helt overbevist om at der er mange ting der skal specialtrænes – hvorfor vores mange forskellige hold kan give dig og din hund det der passer. Har du specielle udfordringer som du ikke kan finde et hold til – så slå på tråden, måske har vi et hold vi ikke har åbnet for endnu.

Den bedste hundetræning

Jeg har fulgt træningen hos Bent Hadler gennem 9½ år og kan på det varmeste anbefale at træne sin hund der… Læs hele anmeldelsen her.

Jane Sommer

Er du i tvivl?

Hvis du er i tvivl om hvilket hold du skal vælge, er du meget velkommen til at kontakte mig, så vi kan finde det helt rigtige hold til dig og din hund.